Dansegruppen
12tur

HVEM ER 12TUR FOTOS FOLKEDANS OG FOLKEMUSIK FOLKEDRAGTEN KONTAKT

Folkedans og folkemusik

Folkedans er folkets dans, altså den dansetradition som "almindelige mennesker" udøvede, i perioden cirka 1750-1850.

Vi kan glæde os over, at dansk folkedans er bevaret/genoplivet som en danseform, der udøves mange forskellige steder og af alle aldersklasser, omend antallet af dansere er vigende. Folkedansens mest gængse danse træffes stadig til familiefesten, og som festlige indslag lige fra børnehave til gymnasium. Et bredt udvalg af gamle og nye folkedanse er i brug i forskellige typer af foreninger, og det er også muligt at komme til "bal" eller "legestue".

De mange dygtige spillemænd og -kvinder, som hver især sætter deres eget præg på de gamle melodier, - og også ind imellem komponerer nye, giver folkedanserne den luksus, som det nu om dage er at have levende musik til sin fritidsinteresse. 

Dansegruppen 12tur beskæftiger sig med originale folkedanse, tilsat en smule koreografi for at øge seværdigheden. 12tur's egne musikere spiller til vore opvisninger.

Folkedans
og
folkemusik
er
livsglæde!

     

Til forsiden